Gulvlamper
Gulvlamper er en vigtig del af indretningen i hjemmet, og de kan ofte være et helt møbel i sig selv. En gulvlampe eller standerlampe er ikke beregnet som generel rumbelysning, nærmere som et dekorativt element, som kan bruges til at skabe stemning eller som områdebelysning. Se vores udvalg af gulvlamper:
Gulvlamper
Indretning med gulvlamper
En gulvlampe er en meget fleksibel løsning og kan placeres hvor som helst, bare der er en stikkontakt i nærheden. Det gør den alsidig, og du kan nemt ændre rummets udtryk ved blot at placere lampen et nyt sted.
De gulvlamper du vælger, kan enten supplere den stil, du allerede har i indretningen, eller de kan være med til at bryde stilen og give den et lille twist, hvis du ønsker det. Her spiller farve, størrelse og materiale ind.
Dansk designede gulvlamper
Nordlux har gulvlamper der passer sammen med mange forskellige stilarter. For eksempel er modellerne Break, Ray og Duo klassiske standerlamper, som kan matche de fleste hjem. Går du efter moderne og minimalistiske designlamper, er standerlamper som Pure og Patton ideelle. Hvis du ønsker et mere enkelt udtryk er Nexus eller Vanila gode bud på din nye gulvlampe.
Gulvlampens funktion
Et andet vigtigt parameter er gulvlampens funktion. Hvis du skal have den stående ved dit læsehjørne, skal du vælge en lampe med et drejbart hoved, som kan rettes i den vinkel du har brug for. Den bevægelige skærm har også den fordel, at du kan sende lyset opad. Ofte er hjemmets belysning nedadrettet i alle rum. Det kan give en mørk fornemmelse og få rummet til at synes mindre. Det skyldes, at lyset ikke bliver spredt i rummet. Gulvlamper er helt perfekte til at bruge i de mørke hjørner, hvor lampehovedet kan rettes både opad og nedad. Det skaber en flot effekt og oser af stemning.
Gulv- & standerlamper i andre rum
Gulvlamper kan også bruges andre steder end i stuen. I soveværelset kan det være en fin løsning at bruge en gulvlampe som sengelampe – det giver et let udtryk, samtidig med at lampen ikke optager pladsen på natbordet, eller er fastmonteret på væggen.
I entreen kan en gulvlampe være et stemningsfyldt supplement til fx spots i loftet eller en loftslampe.