Klemspots
En klemspot eller klemlampe, er en lille handy lampe, som giver dig mulighed for at flytte lyset derhen, hvor du har brug for det. Klemlamper er perfekte som læselamper, da de er nemme at fastgøre til fx bogreolen, vindueskarmen, hylder mv., og så kan de nemt flyttes rundt, fordi klemmen åbnes med håndkraft. Hos Nordlux har vi et bredt udvalg af klemspots og klemlamper. Se vores udvalg af klemspots:
Nordlux klemspots og klemlamper
Klemlamper
En klemlampe er en praktiske lille lampe til reolen, hylden eller vindueskarmen. Den er let at placere, let at flytte og de fleste klemspots har bevægeligt hoved, som gør det nemt at dreje lyset hen hvor der er brug for det.
En klemlampe er praktisk som skrivebordslampe eller som sengelampe, hvis du har brug for læselys. Klemlamper er også en god løsning til børneværelset. Her anbefaler vi, at du vælger en klemspot med fx integreret LED eller anvender en LED lyskilde i lampen, da den ikke bliver så varm. Så risikerer du ikke at dit barn brænder sig på lampen.
Typer af klemspots
Nordlux har forskellige design på klemlamper. Ønsker du en moderne og minimalistisk stil er Mento klemspot perfekt. Den har et enkelt og slankt design med integreret LED lyskilde.
Cyclone er en klemspot med et diskret design der er perfekt til fx børneværelset, hvor den vil give et godt lys som sengelampe eller sat fast på kanten af skrivebordet. Photo klemlampen har et mere retroagtigt look, men vil stadig passe ind i de fleste hjem og indretninger. Den er udført i blank aluminium og har en sort klemme, som er beskyttet af sort gummikant, så den ikke ødelægger bordkanter, reoler eller lignende. Med klemspots og klemlamper er skruer ikke nødvendige og de kan fastgøres lige hvor du ønsker det.