Kan man koble en Nordlux sensor lampe til andre lamper?
Nej, det kan man ikke, da sensoren i Nordlux lamper ikke har en ekstra tilkoblingsmulighed
Har Nordlux lamper, hvor der er mulighed for indstilling af sensor?
Ja, det kan pt. 3 af vores udendørslamper i serien Tin, og 2 af vores indendørs plafonder Ask og Montone, hvor der manuelt er mulighed for at regulere:
1. Tidsindstilling, hvor lang tid man ønsker lyset tændt.
2. Lysniveau indstilling, hvornår lyset skal tænde i forhold til dagslyset fra solen.
3. Følsomheden for hvornår sensoren skal aktiveres
Disse indstillingsmuligheder er beskevet i den medfølgende manual.
Hvad gør man, hvis sensor lampen lyser konstant?
Man kan prøve at tænde og slukke for lampen 2 gange hurtigt efter hinanden. Hvis dette ikke afhjælper problemet, kan sensoren være defekt. Se evt. punktet om Manual override samt tilhørende video.
Hvilke sensortyper findes der?
Der findes flere forskellige sensortyper, men de to mest anvendte sensortyper, er enten en såkaldt PIR Passive Infrared Sensor, eller en Mikrobølge sensor. Den førstnævnte sensortype føler, når et varmt objekt som et menneske eller dyr bevæger sig inden for sensorens føleområde. Når sensoren bliver aktiveret, vil lyset tændes i et tidsrum, der i nogle tilfælde er forudbestemt, eller man kan, inden for et interval, selv indstille. hvor længe man ønsker, at lampen skal være tændt. Sensorens føleområde fremgår af brugsvejledningen, eller på emballagen. Mikrobølgesensoren fungerer på den måde, at denne udsender mikrobølger, som kastes tilbage til sensoren som et ekkolod, når disse rammer et objekt, der bevæger sig inden for en given afstand. Når de tilbagekastede bølger registreres af sensoren, tændes lampen i en periode, der også kan indstilles inden for et fastlagt tidsrum.
Udendørs sensorlamper – Manual override
I denne video forklares det på hvilke Nordlux udendørs sensorlamper der kan udføres ”manual override”, så lampen kan lyse kontinuerligt i 3 timer. Desuden vises der via en prøveopstilling hvorledes indstillingen udføres i praksis.