Er du god til engelsk?
Handelselev (retning salg) søges til Nordlux A/S
Jobprofil
Kunne du tænke dig en uddannelse på kontor i en international virksomhed med stort sammenhold og en sund kultur?
Vi tilbyder en spændende 2-årig handelsuddannelse i et professionelt og sjovt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor beslutningsgangen er kort og upolitisk. Du kommer til at indgå i et team af backoffice assistenter i vores kundeservice afdeling, og da Nordlux er en vækstorienteret virksomhed, hvor tingene går stærkt, er det vigtigt, at du er fuld af gå-på-mod. Du vil komme til at servicere vores kunder på engelsk i mange forskellige lande rundt omkring i verden både pr. telefon og pr. mail samt at arbejde tæt sammen med dine kolleger omkring kundeservicen.
Sideløbende med dit arbejde hos Nordlux, vil du deltage i et to-årigt uddannelsesforløb hos AH.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- At yde sublim kundeservice
- Ordreindtastning, fakturering, kreditering
- Telefon- og mailservicering
- Reklamationsbehandling og løbende opfølgning
Vi ønsker;
Du er nysgerrig og har lysten til at udvikle dig og samtidig tage aktiv del og ansvar for din egen udvikling.
Du er omstillingsparat og samarbejdsorienteret. Vi er en virksomhed i vækst, hvor tingene forandrer sig i takt med virksomhedens udvikling. Du sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde til tiden. Du er kvik, har et godt humør og bidrager positivt til den gode kultur hos Nordlux.
Du er frisk på noget nyt, og du er ikke bange for at begå dig på flere sprog.
Vi forventer;
Du er dansk talende, og du begår dig ubesværet på engelsk både skriftligt og mundtligt. Du føler dig tryk i at forstå og tale med kunder i Norge og Sverige. Vi forventer, at du har en udpræget flair for IT og for Microsoft office pakken.
Du har indsigt i og forståelse for forskellige kulturer.
Adgangskrav til uddannelsen:
For et komme i betragtning til stillingen som elev, skal du have bestået følgende:
- EUD (GF2) / EUX (det studiekompetencegivende forløb) eller
- HHX eller
- HTX, STX eller HF suppleret med et 5 ugers EUS5 forløb fra Handelsskolen
Alle ansøgere på 25 år eller derover, og som har opstartet grundforløbet efter 1. august 2015, skal medsende en realkompetencevurdering (RKV), som kan rekvireres via henvendelse til den lokale Handelsskole.
Ansøgning:
Send en skriftlig ansøgning som fortæller os om din motivation for at søge denne elevplads og vedhæft relevante eksamenspapirer samt et CV mærket ”handelselev backoffice” til [email protected]
Ansøgningsfrist: 15. februar 2026 - Ansættelsesdato: snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler.
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen kontakt da Backoffice Manager Betina Kowalski på tlf. 2221 1611.
Vi tilbyder:
37 timers arbejdsuge.
Lønpakke i overensstemmelse med HK’s overenskomst for elever inkl. fritvalgs lønkonto.
Pension og sundhedsforsikring.
Billig frokostordning.
Gratis parkering.
Få inspiration via denne video udarbejdet af tidligere elever hos Nordlux: https://www.nordlux.com/da-dk/om-os/information/karriere/
Facts:
Nordlux Group beskæftiger globalt set godt 100 medarbejdere og omsætter for et 3-cifret millionbeløb med en samlet eksportandel på over 50% til 50 lande med største markedsandele i Norden og i Mellemeuropa. I Nordlux Group tager vi globalt ansvar og også et socialt ansvar for udvikling og uddannelse, hvorfor vi altid bestræber os på at have 2-3 elever ansat.
Vi har en aktiv personaleforening, der året igennem afholder forskellige arrangementer. Vi har en lækker frokostordning.
Vores værdier er: Integrity, Dynamic, Excitement, Ambitious