Experience store, Aarhus, Denmark

Arla Unika

Legen med skygger og lys er afgørende for, om mad ser indbydende ud. Derfor har Arla hyret arkitektfirmaet Bønnelycke MDD til at designe det nye koncept til Arla Unika butikkerne, så indretningen understøtter det eksklusive, gastronomiske univers.

Arla Unika

Da Arla i efteråret 2015 skulle åbne en butik med de unikke produkter fra mejeriproducentens ypperste flagskib, Arla Unika, var det målet at skabe et særlig stemningsfuldt univers for at matche de Michelin-værdige oste; et rum, hvor gæsterne bliver bombarderet med indtryk for både syns-, høre-, smags- og følesans. Arkitektfirmaet Bønnelycke mdd står bag den vellykkede indretning, hvor de især har fokuseret på at få det rette lys på butikkernes eksklusive varer.

Varer – især madvarer – ser langt mere lækre ud i den rette belysning. Og eksklusive produkter fortjener selvfølgelig noget ekstraordinært. Her er det vigtigt, at god belysning ikke kun handler om lys, men også om skygger. Et overbelyst lokale er livløst og uinteressant, hvorimod skyggerne hjælper os med at definere, hvordan vi aflæser varerne – som ru, glaserede, bløde, kolde, varme osv. Samtidigt skaber kombinationen en rar og hyggelig stemning,” fortæller Henrik Bønnelycke, arkitekt og ejer af Bønnelycke MDD.

"Varer, især madvarer, ser langt mere lækre ud i den rette belysning. Og eksklusive produkter fortjener selvfølgelig noget ekstraordinært. Her er det vigtigt, at god belysning ikke kun handler om lys, men også om skygger."

 

I Arla Unika butikkerne har den danske arkitekt brugt lamperne Artist, MIB spot og Cult fra Design For The People-kollektionen fra Nordlux. Artist pendlerne er brugt over disken, hvor det særligt er vigtigt, at kunderne kan se varen helt tydeligt og i et dejligt varmt lys. Ligeledes bidrager en række lavt ophængte Artist pendler over langbordet til prøvesmagning til et godt lys og intim stemning med den store lysflade. På reolvæggen med delikatesser er varerne pakket ind og behøves derfor ikke samme kraftige belysning som ved disken. Derfor er her brugt spotlampen MIB til at skabe en kombination af ’hot-spots’, strejflys og skygger. Og særligt skyggerne har Henrik Bønnelycke nøje placeret udvalgte steder, hvor der fx er mindre lys på gulvet og skabene under arbejdsbordet bag disken, hvor osten skæres til.

Kontakt os

Er du interesseret i at høre mere om et samarbejde vedrørende et projekt, så kontakt os.

Kontakt os

3D-filer

Du kan her downloade 3D-filer (Revit, AutoCAD and ArchiCAD) af vores produkter indeholdende produktdata.

Se mere